Retningslinjer for brug af Danmarks Jægerforbunds indhold

Vores indhold er primært lavet for at blive brugt, og vi er glade, hver gang nogen deler vores indhold – for eksempel via de sociale medier. Men der er en række retningslinjer for brug og videredistribuering af vores indhold, som du finder her. Retningslinjerne er udarbejdet af Danske Medier.

Kopiering

Artikler, fotografier, videoer, grafik og andet offentliggjort materiale på www.jaegerforbundet.dk stilles til rådighed for visning/læsning.

Du må gerne udprinte enkelte kopier til din egen private brug. En virksomhed må således ikke udprinte artikler m.v., heller ikke til brug for kopiering til virksomhedens medarbejdere, medmindre virksomheden har en aftale herom med Copydan, Tekst & Node.

Du må også gerne tage en kopi i digital form, hvis det udelukkende sker til din egen personlige brug inden for husstanden, jf. ophavsretslovens § 12. Yderligere anvendelse og eksemplarfremstilling kræver udtrykkelig aftale med Danmarks Jægerforbund.

Hvis du er i tvivl om, hvad du må kopiere og hvordan, så kontakt altid os på telefon 88 88 75 00 eller email.

Link

Du må gerne henvise til forsiden af vores hjemmeside www.jaegerforbundet.dk med tydelig kildeangivelse. Du er også velkommen til at henvise til en artikel ved hjælp af et dybt link, når du citerer lovligt fra artiklen. Til gengæld accepterer vi ikke gentagen og systematisk brug af dybe link direkte ind til underliggende materiale på hjemmesiden.

Der må heller ikke linkes på en måde, så vores hjemmeside www.jaegerforbundet.dk kommer til at se ud, som om den er en del af en anden hjemmeside, medmindre du har indgået en aftale med os. Overtrædelser kan medføre krav om vederlag, erstatning og godtgørelse. Danmarks Jægerforbund er ikke ansvarlig for indholdet på websites, som vores hjemmeside linker til.

RSS-feeds

RSS-feeds stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug. Du er velkommen til at lade Danmarks Jægerforbunds RSS-feeds indgå i din egen private nyhedsoversigt på din pc, mobiltelefon eller lignende.

Danmarks Jægerforbund accepterer derimod ikke, at RSS-feeds indgår i nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre, f.eks. via internettet, eller på anden måde udnyttes kommercielt, medmindre der er indhentet særskilt tilladelse. Dette gælder, uanset om tjenesten stilles til rådighed gratis eller mod betaling. RSS-feeds må således heller ikke udnyttes på virksomheders hjemmesider, intranet, extranet, eller andet.

Det er tilladt for jagtforeninger, der er medlem af Danmarks Jægerforbund, at lade vores RSS-feeds indgå i deres nyhedsoversigt på deres hjemmesider.

Deling af artikler

Artikler kan deles af enkeltpersoner i ikke-kommercielt øjemed. Deling skal ske ved link til artiklen, ikke kopiering af selve artikelteksten.

Deling er ikke tilladt på vegne af virksomheder, foreninger eller andre juridiske personer - medmindre der er tale om jagtforeninger, der er medlem af Danmarks Jægerforbund. Det betyder, at du som privatperson er velkommen til at dele Danmarks Jægerforbunds artikler med dine kontakter på sociale medie. Du må dog ikke etablere nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre, uanset om der er tale om en åben eller lukket profil.

Test og anmeldelser

Virksomheder er velkommen til at henvise til deres testresultater i en givende test, som har været bragt i Jæger. Ligesom der gerne må angives mindre, relevante uddrag af teksten der skrives om deres produkt på betingelse af at ovenstående citatregler overholdes. ”Danmarks Jægerforbunds medlemsmagasin Jæger” skal opgives som kilde.

Der kan ligeledes linkes til den givende online udgave af Jæger.

Citering af DJ's artikler

Danmarks Jægerforbund er medlem af Danske Medier, og vi overholder deres retningslinjer, når vi citerer fra andre medier. Vi forventer også, at andre medier overholder disse retningslinjer, når de citerer fra vores artikler.

God citatskik

Ophavsretslovens § 22 lyder: ”Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”

Danske Medier har udarbejdet en række retningslinjer, som de danske medier skal efterleve, når de citerer historier fra hinanden. Vi efterlever retningslinjerne, når vi citerer andre medier, og forventer også at de overholdes, når der citeres fra os.

Retningslinjerne lyder:

  • Angiv det citerede medie som kilde så vidt muligt i første afsnit.
  • Baser normalt højst fire afsnit, svarende til højst 8-9 sætninger, på den citerede artikel og mindre, hvis der citeres fra en ganske kort artikel.
  • Er historien længere, bør det overskydende indhold bygge på en selvstændig journalistisk indsats: Citater fra egne kilder eller ny baggrundsinformation.
  • Gengiv normalt kun et enkelt direkte citat. Dog kan en angrebet parts svar af presseetiske årsager gengives som direkte citat med tydelig angivelse af det citerede medie som kilde.
  • Henvis normalt til den citerede artikel ved brug af et dybt link, hvis originalartiklen er tilgængelig på en digital platform. Anvendelsen af dybe link må dog aldrig få karakter af systematisk udnyttelse af andres indhold.

Ovenstående begrænsninger gælder ikke, hvor en artikel gengives efter særskilt tilladelse.

Billeder, film og podcasts

Må ikke anvendes af eksterne virksomheder uden forudgående godkendelse fra Danmarks Jægerforbunds kommunikationschef Joan Brønnum Kvist: jbk@jaegerne.dk.